ULN STORIES
Anne Kathrine Aaris Edslev:
“Alle i Urbanlab nordic arbejder i spændingsfeltet mellem det visuelle, det skabende og fagets praktiske og tekniske håndværk, fra praktikanter til ledelse”
Det Grønne Hjørne, Lommepark på Trøjborg
Tidens Landskab
Når vi taler om landskab, taler vi ikke bare om grønne områder og funktionelle løsninger.
Vi taler om tid. Om rytmer, lag og forandringer. Vi taler om det blik, der kan aflæse et steds puls – og forme det videre.
Jeg tror på, at landskabsdesign ikke kun handler om at organisere uderum, men om at forløse stedets fortælling og give naturens egne bevægelser et formmæssigt svar. I Urbanlab nordic har vi i mange år arbejdet med det, vi kalder det landskabelige blik: en tilgang der kombinerer formforståelse, økologi, æstetik og omsorg for det sted eller land vi skaber i og formgiver som del af.
Fra kontrol til tillid
I en æra præget af klimaforandringer og økologiske skred er vi nødt til at spørge os selv: hvordan ser det smukke landskab ud i en foranderlig verden? Måske er det ikke det velplejede og kontrollerede, der er svaret længere. Måske skal det æstetiske landskab være mere vildt, mere frit, mere foranderligt. Vi tror på at der er plads til begge dele. De store vilde greb og urørte arealer til de biodiverse haver med alt fra urter til ikke hjemmehørende arter. For hvilke fauna og flora kan overleve morgendagens mulige varme og vand?
Både fra os som fagfolk – og fra bygherrer og borgere. Det kræver, at vi tør give plads til noget, vi ikke helt kan styre: frø der spreder sig, regnvand der står, træer der visner for at give lys til nye.
Landskab som rytme – ikke som kontrolleret dekoration.
I flere af vores projekter – fra små boligbebyggelser til klimatilpasning i byområder – arbejder vi med landskabet som rytme. Vi ser ikke beplantning som scenografiske lag, men som elevende strukturer der både bærer regnvand, biodiversitet og menneskelig oplevelse med sig. Vi bruger kotering aktivt – ikke for at skjule vand, men for at fremhæve det. Vi arbejder med jord, med råheder, med tekstur. Og med planternes foranderlige sårbar-og robusthed.
Et landskab skal kunne opleves i sne, regn, sol og skygge. Det skal kunne lyde, dufte og ændre sig. Vi designer med vildskaben som ven – og med formgivningen som dialogpartner.
Ansvar og muligheder
Vi står i en tid, hvor landskabsarkitektens rolle både er teknisk eller regulerende, men også kulturel og sanselig. Vi skal skabe rum, hvor mennesker kan sanse og forstå naturen – ikke kun som funktion, men som medskaber af liv.
Det kræver, at vi insisterer på æstetik. Ikke som pynt, men som mening. En smuk løsninger kan være både robust, regenerativ og dybt nødvendig.
Det kræver, at vi holder fast i det landskabelige blik. Ser lagene, ser rytmerne, ser potentialet i det endnu uskrevne og det vi ikke ved.
Og det kræver, at vi undersøger mere. At vi i fællesskab – som tegnestuer, forskere, praktikere og kommuner – begynder at spørge:
Virker det vi laver? Hvordan dokumenterer vi de sanselige værdier? Hvordan forandrer landskabet os – og hvordan forandrer vi det?
Der er brug for et stærkere vidensfelt omkring æstetik, vildskab og landskabsoplevelser. Det er ikke enten-eller – det er en invitation til at undersøge landskabets rolle videnskabeligt såvel som poetisk.
Læs mere om ULN arbejder, viden og meninger - velkommen i vores univers.